top of page
Nye

Med base i hjertet af Roskilde, syr jeg personlige og unikke brudekjoler. Det er vigtigt for mig at forløbet bliver afslappet og i en hyggelig atmosfære, derfor tager jeg kun et begrænset antal brude per år. Om du har et inspirationsbillede, en håndskitse eller er helt på bar bund, skal vi nok skabe den perfekte kjole til dig og din store dag.

Home: ProGallery_Widget

KJOLERNE

Home: About
IMG_1978.jpg

SKRÆDDEREN

I 2010 blev jeg uddannet kjoleskrædder, efter at have stået i lære hos både Lasse Spangenberg og Jesper Høvring. Hos dem fik jeg tillært mig håndværkets grundlag og finesser.

Jeg startede som selvstændig kjoleskrædder i 2012 og har siden opbygget mit skrædderi med speciale i skræddersyede brudekjoler, gallakjoler, festkjoler og konfirmationskjoler.

Med udgangspunkt i dine ideer og ønsker skaber vi sammen din kjole. Jeg fører dig gennem processen, og med min håndværksmæssige erfaring og ærlige meninger, gør jeg din kjole til virkelighed.

Det er vigtigt for mig, at du føler dig godt tilpas i kjolen og at den afspejler dig som person. Når du vælger at få din kjole syet, er det tit fordi du søger noget helt specielt. Her er du med i processen fra start til slut, og det er med til at gøre din kjole unik.

 

Kærligst Anne

underskrift3.png
Home: FAQ

PROCESSEN

HVORNÅR SKAL VI GÅ I GANG?

Alt efter hvilken brudekjole du kunne tænke dig, går vi i gang med processen minimum 4 måneder inden du skal bruge brudekjolen. Jo tidligere vi går igang med din kjole, jo bedre. Det er vigtigt for mig, at vi får planlagt forløbet, sådan at, du kan læne dig tilbage og bare nyde processen.

HVAD ER PRISEN?

Prisen på en helt personlig brudekjole kan variere. Den afhænger blandt andet af det materiale (silke, blonder etc.), din kjole skal syes op i, hvor mange detaljer der skal være på brudekjolen, hvilket tilbehør du ønsker, osv. Typisk ligger prisen på en kjole mellem 14.000-20.000 kr.

 

HVORDAN ER PROCESSEN?

1.

Første gang vi mødes er til en uforpligtende samtale. Her taler vi om dine ønsker til kjolen. Vi prøver kjoler med forskellige snit, kigger på materialer og farver og hvis du kunne tænke dig at gå videre med kjolen, tager jeg dine mål. Du må endelig tage billeder og udklip med som inspiration.

 

2.

Til vores andet møde skal vi give dine ideer form og jeg har derfor forberedt en prøvekjole til dig (en såkaldt stout). Det er dine ideer, fra vores første møde, omformet til stof – en “grovskitse”. Sammen former vi stouten, så den passer til din krop – gør udskæringen dybere, finder længden på ærmerne, osv. Vi beslutter endeligt materialerne og de sidste detaljer. Ved dette møde betaler du et depositum på halvdelen af kjolens pris.

 

3.

Når vi mødes tredje gang, har jeg syet din kjole op i det aftalte materiale. Kjolen er nu næsten færdig – det eneste vi mangler er at fastlægge den helt rigtige længde på kjolen og finpudse de sidste detaljer.

 

4.

Ved vores fjerde og sidste møde henter du din færdige kjole, som du får med i en dragtpose, og du betaler det resterende beløb.

camilla.jpg
Home: Contact

Jeg har showroom midt i Roskilde. Her bor vi i et byhus i 3 etager, med systue og showroom i stueplan.

SHOWROOM

bottom of page